Vi søger en stud.jur./stud.HA.jur. med interesse for inkasso

Om jobbet

Som student hos Nielsen Nørager kommer du til at indgå i vores studenterteam på 6 studenter.

Du får indblik i arbejdsgangen på et advokatkontor og kommer til at varetage ekspedition af inkassosager, herunder korrespondance med klienter og debitorer, møde i fogedretten og undersøgelse af specifikke inkassorelaterede problemstillinger.

Arbejdstiden er på ca. 15 timer om ugen. Vi er fleksible i forhold til eksamener m.m.

 

Om dig

Du er som minimum i gang med 2. år på bachelordelen og er ikke alene fagligt velfunderet, men har også gode sociale egenskaber. Erfaring med inkassosager vil være en fordel men er ikke en betingelse.

Du er kvalitetsbevidst, trives med at arbejde selvstændigt og motiveres af højt tempo med plads til fordybelse.

Endelig har du lyst til at være en del af et professionelt og fagligt inspirerende miljø, som samtidig er kendetegnet ved en uformel omgangstone og en stærk social kultur.

 

Søg jobbet

Synes du, at ovenstående lyder spændende, så send ansøgning, cv og karakterudskrift til advokat Lykke Madsenlma@nnlaw.dk. Vi indkalder løbende til samtaler.

Ansøgning

Ansøgning sendes til advokat Lykke Madsenlma@nnlaw.dk.