Skattekreditordningen

Mange tech-virksomheder er bekendt med skattekreditordningen, som blev indført for at understøtte vækst og udvikling. Desværre er ordningen blevet berygtet for at have direkte modsat effekt og derfor skabe usikkerhed og frustration hos virksomhederne. Dette skyldes primært, at skattemyndighederne har været uenige om fortolkningen af reglernes anvendelsesområde.

Efter en række organisationers fælles advarsel mod skattekreditordningen i marts 2022 besluttede mange tech-virksomheder ikke at søge om skattekredit/forhøjet fradrag for indkomstårene 2021 og 2022. Dette er imidlertid heller ikke helt uden konsekvenser; for virksomheden frasiger sig her både muligheden for forbedret likviditet (pga. manglende skattekredit) og muligheden for at bruge forhøjet skattefradrag for udgifterne.

Igen i år står mange virksomheder med overvejelsen om, hvorvidt man bør søge skattekredit/forhøjet fradrag for 2023, ligesom mange overvejer, om man skal søge om genoptagelse af tidligere indkomstår.

For at svare på spørgsmålet, bør man se på seneste udvikling i praksis.

Krav om syn og skøn?

Den grundlæggende vurdering i sagerne afhænger af, om tech-virksomhedens software anses for at være nyskabende og dermed udgøre et teknologisk fremskridt. Indtil nu har næsten alle virksomheder tabt deres sager i Landsskatteretten, hvilket har fået flere organisationer til at stille spørgsmålet: ”Hvorfor anerkendes softwareudvikling ikke som innovation?”.

Vi vurderer imidlertid, at mange sager ikke er tabt på grund af mangel på innovation, men derimod på grund af manglende bevisførelse i form af syn og skøn (hvor man igennem domstolene får en uafhængig fagspecialist til at vurdere softwarens innovationsgrad tilbage på udviklingstidspunktet).

I næsten alle afgørelser har Landsskatteretten enten direkte eller indirekte (ved omtale af mangel på såkaldt ’objektiv dokumentation’) henvist til manglen på syn og skøn og herefter nægtet at give virksomheden skattekredit/forhøjet fradrag. Fornyligt repræsenterede Nielsen Nørager en virksomhed, der modsat tidligere afgørelser for Landsskatteretten kunne fremlægge en syn og skønsrapport, der understøttede virksomhedens synspunkter, og på hvilken baggrund virksomheden fik fuldt medhold (afgørelsen er offentliggjort som SKM2024.290.LSR).  

Det er vanskeligt at formulere noget objektivt om, hvor meget der skal til, før noget anses som ’fornyende’ eller ’innovativt’; vi ved blot, at man næppe får overbevist skattemyndighederne uden et syn og skøn.

Der verserer flere sager, hvor syn og skøn er gennemført, og blandt disse forventer vi i nærkommende fremtid at se flere sager, der giver virksomhederne medhold. Håbet er selvfølgelig, at sådanne afgørelser vil kunne bidrage til et mere forudsigeligt billede, og dermed give tech-virksomhederne et bedre beslutningsgrundlag.

Opfylder du kravene?

Det er altså fortsat uklart, hvor nyskabende udviklingsarbejderne skal være for at opfylde betingelserne, men nyeste praksis viser, at det trods alt er muligt for fx softwarevirksomheder at opfylde kravene.

Virksomhederne bør overveje følgende spørgsmål:

1.   Vil en uafhængig fagperson med ekspertviden inden for den specifikke branche kunne udtale, at softwaren er fornyende og innovativ, herunder at der ikke findes konkurrenter som kan tilbyde lignende løsninger?

2.   Har udviklingsarbejdet været forbundet med usikkerhed om fx den endelige løsning/struktur, omkostninger/tidsforbrug eller tidshorisont?

3.   Hvis virksomheden i noget omfang har brugt standardmoduler, plugins m.v. (standardsoftware), kan virksomheden så dokumentere, at en eventuel videreudvikling heraf i sig selv indebærer nye og innovative elementer?

4.   Er udviklingen rettet mod eksterne kunder (modsat internt i virksomheden)?

Kan virksomheden svare ’ja’ til spørgsmålene (og det gælder særligt spørgsmål 1), bør man have rimelige chancer for at få medhold i en eventuel skattesag.

Er der usikkerhed i besvarelsen af spørgsmålene, kan man overveje at søge om et bindende svar fra skattemyndighederne. Her vil skattemyndighederne på forhånd bekræfte (eller afkræfte), om man vil være omfattet af ordningen.

Står I stadigvæk tilbage med tvivl eller ønsker I at styrke grundlaget for en eventuel beslutning, står vi naturligvis gerne til rådighed for en drøftelse herom.