Persondatapolitik

Sådan behandler Nielsen Nørager personoplysninger

Nielsen Nørager modtager og behandler personoplysninger som led i vores sagsbehandlinger. Som led i vores persondatapolitik oplyser vi om vores behandling af personoplysninger i forbindelse med sagsbehandling samt nærmere om baggrunden og formålet med behandlingen.

Det kan skyldes flere forhold, at vi har registreret personoplysninger om dig, f.eks. at du er klient hos os, at du er modpart til en af vores klienter, at du er vidne i en retssag, som vi fører, eller fordi dine personoplysninger af andre årsager indgår i en sag hos os.

At vi har registreret og behandler personoplysninger om dig elektronisk, medfører, at vi efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven som dataansvarlig skal give dig nogle informationer, bl.a. om at og hvordan vi behandler dine personoplysninger. Denne information fremgår nedenfor. Vi vil i den forbindelse gerne understrege, at vi kun behandler personoplysninger – herunder personoplysningerne om dig – i det omfang det er sagligt, proportionalt og nødvendigt at behandle disse oplysninger.

Vores behandling af dine personoplysninger

Vi behandler personoplysninger om dig som led i udøvelsen af vores advokatvirksomhed. Hvilke typer personoplysninger, vi har registreret om dig, afhænger i væsentligt omfang af, hvilken relation du har til os. Som udgangspunkt vil personoplysningerne være almindelige (ikke-følsomme) oplysninger. Det kan f.eks. dreje sig om dit navn, din adresse og øvrige almindelige identifikationsoplysninger. I visse sjældnere tilfælde kan der også være tale om følsomme personoplysninger, herunder oplysninger om fagforeningsforhold samt oplysninger om strafbare forhold.

Oplysningerne er registreret af hensyn til vores sagsbehandling og kan komme enten fra dig selv eller fra andre. Grundlaget for vores registrering og behandling af oplysninger er retsplejeloven med tilhørende regler, databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, og § 7. Grundlaget for behandling af almindelige personoplysninger kan f.eks. være den kontrakt eller en aftale, som du som klient har indgået med os om advokatbistand.

Behandlingsgrundlaget kan også være en retlig forpligtelse. Det følger således f.eks. af retsplejeloven og de advokatetiske regler, at vi i de sager, som vi påtager os, kan være forpligtede til at medvirke til, at disse bliver oplyst mv. Der kan for eksempel også i anden lovgivning end forordningen og databeskyttelsesloven være regler om, at en behandling af personoplysninger kan eller skal finde sted. Det kan f.eks. dreje sig om hvidvasklovens §§ 10-11. Grundlaget for behandling af følsomme personoplysninger vil typisk også være, at behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f.

Som led i vores sagsbehandling kan det være nødvendigt at videregive dine personoplysninger til andre, f.eks. domstolene, andre advokater eller offentlige myndigheder. Dette vil altid ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven samt de øvrige regler, vi som advokatvirksomhed er underlagt, herunder tavshedspligtreglerne for advokater.

Legitime interesser, der forfølges ved behandlingen

Vores behandling af dine personoplysninger vil som udgangspunkt kunne ske med hjemmel i artikel 6, stk. 1, litra b og/eller c, men kan efter omstændighederne også ske på baggrund af interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Dette skyldes, at vores behandling af dine personoplysninger er af væsentlig betydning for, at vi kan udføre det arbejde, som er forudsat med retsplejelovens regler om advokatvirksomhed.

Opbevaring af dine personoplysninger

Dine personoplysninger slettes som udgangspunkt 8 år efter, at den sag, hvori oplysningerne indgår, er afsluttet. Efter en konkret vurdering vil dette udgangspunkt naturligvis kunne fraviges, således at oplysninger slettes, før der er gået 8 år, hvis der ikke er saglige og tilstrækkeligt nødvendige grunde til yderligere opbevaring heraf. Tilsvarende vil tidspunktet for sletning af oplysninger naturligvis også efter en konkret vurdering kunne forlænges, således at oplysninger opbevares længere end 8 år.

Retten til at trække samtykke tilbage

Hvis grundlaget for vores behandling af dine personoplysninger hviler på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dette samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandlinger af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

1. Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

2. Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. Du har også ret til at få dine oplysninger suppleret med yderligere oplysninger, hvis dette vil gøre dine personoplysninger mere fuldstændige og/eller ajourførte.

3. Ret til sletning
I visse tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

4. Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

5. Ret til indsigelse
Du har ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Dette gælder dog kun, hvis vores behandling hviler på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og f. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

6. Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at klage til Datatilsynet over indsamling og registrering mv. af oplysninger om dig:
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
DK-1300 København K
+45 33 19 32 00
dt@datatilsynet.dk

Du kan desuden kontakte os som dataansvarlig:

Nielsen Nørager Advokatpartnerselskab
Frederiksberggade 16
1459 København K
Tlf.: 33 11 45 45
nn@nnlaw.dk

Du må også gerne skrive direkte til den advokat, som du har haft kontakt til.

PDF

Nielsen Nøragers persondatapolitik i PDF.