vores advokater

JURIST HOS NIELSEN NØRAGER

Som jurist hos Nielsen Nørager arbejder du med spændende og udfordrende sager inden for et eller flere af vores fagområder. Vores yngre jurister opnår en bred generalistuddannelse med mulighed for efterfølgende specialisering.

Vi tror på, at en bred uddannelse er det bedste fundament for vores juristers fremtidige karriere. Som nyansat jurist og advokat-fuldmægtig vil du hurtigt få mulighed for at arbejde med komplekse juridiske problemstillinger og møde de klienter, du bistår. Naturligvis under vejledning af en erfaren kollega.

Højt niveau

Vi lægger vægt på et højt fagligt og etisk niveau og et stort engagement, samt at vores jurister er praktisk orienteret, viser forretningsforståelse, udviser interesse og evne for at sætte sig grundigt ind i klienternes behov og forretning.

Nielsen Nørager og partnerne hos Nielsen Nørager rangerer blandt de førende i Danmark inden for udvalgte specialeområder.

Se vores internationale rankings hos Chambers og Legal 500.

Gode vilkår

Vi tilbyder fleksible rammer – frihed under ansvar – med plads til forskelligheder og forskellige ambitioner og en balance mellem arbejde og fritid. Alle vores medarbejdere har stor personlig frihed og indflydelse på egen hverdag.

Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, som modsvarer vores medarbejders faglige kvalifikationer og arbejdsindsats. Vi har en bonus ordning for 2.- og 3. årsfuldmægtige samt ansatte advokater.

Vi har et behageligt afslappet arbejdsmiljø og prioriterer løbende sociale arrangementer af forskellig art for alle medarbejdere. Herudover har vi to årlige fester; julefesten og sommerfesten. Vores sommerfest er ofte en heldagsudflugt med overnatning, hvilket er med til at styrke vores sammenhold på tværs af faggrupper og arbejdsopgaver.

Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning med CV og karakterudskrift til os på job@nnlaw.dk.